I Danmark befinder 6,4 procent af unge i alderen 15-24 år sig i en skæv situation – de er uden job og uden uddannelse. Selvom denne andel er faldet en smule siden 2016, er det stadig en lang vej fra Folketingets ambitiøse målsætning om at halvere dette tal inden 2030.

Hvad der er særligt interessant, er de markante regionale forskelle i udviklingen. I hovedstadsområdet har de fleste kommuner oplevet en positiv tendens, hvor antallet af unge uden job og uddannelse er gået ned. Til gengæld tegner mange kommuner på Jylland og Fyn en anden historie, hvor andelen af unge i denne situation er stigende.

Disse divergerende tendenser kan i høj grad henføres til komplekse faktorer, såsom den sociale sammensætning af befolkningen, erhvervslivets struktur og uddannelsesmuligheder i de enkelte områder. Derfor er det afgørende at rette fokus mod to vigtige elementer for at løse denne udfordring: investeringer i uddannelsessystemet og skabelsen af mere fleksible uddannelsesmuligheder.

En styrkelse af folkeskolen, erhvervsuddannelser og fleksible uddannelsesforløb er afgørende for at hjælpe flere unge med at fuldføre en uddannelse. Samtidig er den forberedende grunduddannelse (FGU) afgørende som trædesten til beskæftigelse eller videre uddannelse, og det bør ifølge Reformkommissionen overvejes at gøre FGU til en rettighed for alle unge, der ikke har bestået afgangsprøven i 9. klasse. Dette vil kræve en omfattende politisk indsats, da gode økonomiske tider i sig selv ikke er tilstrækkelige til at nedbringe antallet af unge uden job og uddannelse. Der er brug for målrettet politisk handling for at opnå de opstillede mål, og det er nødvendigt for at sikre, at flere unge får mulighed for en uddannelse eller beskæftigelse.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd