For de fleste danske børn er en “normal” barndom lig med 7-8 timers daglig leg og læring i institution. Børn helt ned til vuggestuealderen bliver afleveret kl. 7.30 og hentes igen, når forældrene har fri fra arbejde ved 15.30-tiden. Sådan har det været i årevis. Men tal fra Eurostat understreger, at dette er langt fra normalen hos vores nabolande.

Danske børn, især de yngste i vuggestuealderen, tilbringer en betydelig del af deres tid i institutioner i forhold til deres europæiske jævnaldrende. Hele 68 procent af danske børn under tre år opholder sig i institutioner i mere end 30 timer om ugen, mens tallet i EU kun er 22 procent. Overraskende nok er kun 31 procent af danske børn under tre år udelukkende passet af en forælder, sammenlignet med 50,4 procent i EU.

Hvordan og hvorfor vi er endt med denne anderledes barndom er dybt forankret i den danske samfundsmodel. Staten leverer omsorg, mens forældrene bidrager aktivt til arbejdsmarkedet. Denne model har en uheldig konsekvens – danske forældre arbejder mere, og børnene tilbringer mere tid i institutioner. Denne virkelighed bekymrer direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, der i en artikel fra Berlingske fra oktober 2023 forklarer, at det er børnene, der betaler prisen for samfundets høje ambitioner om et maksimeret arbejdsudbud. Han er bekymret for, at den danske samfundsmodel svigter børnene og deres trivsel.

Børne- og Undervisningsministeriets egne tal indikerer desuden, at kvaliteten i mange danske vuggestuer er utilfredsstillende, selvom danskere generelt er positive over for institutioner. Helt generelt har det i mange år været normen at sende sit barn i institution på næsten “fuldtid,” men flere eksperter begynder nu at sætte spørgsmålstegn ved denne kutyme. Professor i barndom ved Roskilde Universitet, Jan Kampmann, har sågar omtalt danske børns institutionaliserede barndom som “et langvarigt eksperiment.”

Helt modsat Danmarks 31 procent er 55 procent af børn i Finland under tre år udelukkende passet af en forælder. I Sverige er tallet 40 procent, og i Norge 37 procent.

Med disse bemærkelsesværdige forskelle rejser spørgsmålet sig om, hvorvidt den danske samfundsmodel, der har formet danske børns barndom, er en diskussion, der fortjener yderligere opmærksomhed. For der er ingen tvivl om, at børnenes trivsel og udvikling er nøglen til samfundets fremtid.

Kilde: Berlingske