Gennem generationer har det været mor, der tog størstedelen af både det praktiske og emotionelle ansvar, når en ny baby kom til verden. Det er hende, der typisk stod for overblikket, for omsorgen, for alt det usynlige arbejde, der ikke kan måles i timer, men som alligevel tærer. Og mens faderskabet i stigende grad får anerkendelse og plads, er det stadig moderen, der oftest trækker det tungeste læs, også økonomisk.
En ny undersøgelse viser nu, at når en kvinde bliver mor, betaler hun også en pris, der rækker langt ud over søvnløse nætter og udsatte karriereambitioner. Ny forskning fra Aarhus Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden, viser, at bare én ekstra måned med barsel kan koste hende over 31.000 kroner i pension. Der er et hul, der mærkes 15 år efter fødslen.
Det er ikke nyt, at moderskabet koster. Men nu står det endnu tydeligere, hvor dybt det stikker, og hvor varige konsekvenser det har for kvinders økonomiske liv langt ind i fremtiden. At tage sig af sit barn burde ikke betyde at sætte sin fremtidige tryghed over styr. Men tallene viser, at det er præcis, hvad der sker.
Årsagen til det markante fald i pensionsformuen er enkel, og samtidig dybt strukturel. Når mødre tager længere barsel, bliver der indbetalt langt mindre til deres pensionsopsparing. Det gælder både i selve fødselsåret og i årene efter. Det betyder ikke kun færre penge ind på kontoen her og nu, men også færre renteindtægter over tid, hvilket forstærker effekten og gør tabet varigt.
For at kunne måle effekten præcist har forskerne taget udgangspunkt i en naturlig ændring i barselslængden. Studiet bygger nemlig på en barselsreform fra 2002, der førte til, at danske mødre i gennemsnit tog lidt over én måned mere på barsel. Denne reform skabte en naturlig forskel i længden af barsel, som forskerne har brugt til at beregne den gennemsnitlige effekt af blot én ekstra måned hjemme med barnet. Resultatet: 31.074 kroner mindre i pension efter 15 år.
Mens én måneds ekstra barsel allerede gør en forskel, bliver kontrasten mellem mødre og fædre endnu tydeligere, når man ser på, hvordan pensionsformuen udvikler sig over tid. Forskellen mellem mænds og kvinders pensionsopsparing begynder allerede ved barnets fødsel. Data fra forældre, der fik deres første barn i 2017-18, viser, at mens mænds pensionsformue stiger støt efter fødslen, flader kvinders udvikling markant ud. Fire år efter fødslen har fædre i gennemsnit en 35 % højere pensionsformue end året før barnet kom til verden, mens mødre kun har opnået en stigning på 18 %. Noget af forskellen kan dog forklares med, at yngre forældre har små pensionsformuer, hvor selv små udsving får stor betydning. Men den mere stabile tilknytning til arbejdsmarkedet blandt mænd, effekten af renters rente, og ikke mindst de valg, familier træffer i de første år med børn, forstærker uligheden over tid.
Barselstiden er en intens og sårbar livsfase, hvor man som ny forælder forsøger at finde balancen mellem nærvær og nødvendighed, omsorg og økonomi. Det er her, fundamentet for familielivet lægges, men også de første lag af økonomisk ulighed mellem mødre og fædre. I en tid, hvor ligestilling er højt på dagsordenen, er det værd at spørge, om regningen for den fælles familie stadig rammer for skævt.