Hvert forår iklæder tusindvis af teenagere sig deres fineste tøj og træder ind i kirken for at blive konfirmeret. For mange markerer dagen noget helt særligt: et symbolsk skridt fra barndom til ungdom, fyldt med traditioner, fest og forventninger.

En konfirmation er et ritual. En vigtig begivenhed i en teenagers liv, hvor de får lov til at markere overgangen mellem barndom og ungdom. Ordet konfirmation betyder ’bekræftelse’, og det er dåben, man bekræfter, når man bliver konfirmeret. Selvom det er en kristen handling, vælger mange unge i dag at lade sig konfirmere, også selvom de ikke nødvendigvis har en stærk personlig tro. Konfirmationen har nemlig fået en bredere kulturel betydning og spiller stadig en vigtig rolle i mange familiers liv.

Men ikke alle unge føler sig hjemme i kirkens rammer. Som et alternativ vælger nogle i stedet en nonfirmation, også kaldet en borgerlig konfirmation, som er en festlig markering uden religiøst indhold, hvor man stadig fejrer overgangen til ungdomslivet.

Det nyeste skud stammen er selvfirmationen. Altså en humanistisk ceremoni, der tilbyder unge en personlig og ikke-religiøs måde at markere den samme overgang. Her er det ikke troen, der bekræftes, men individets værdier, refleksioner og valg.

Elisabeth Sofie Olsen, som er coach og står bag initiativet, forklarede til Berlingske, at “Selvfirmationen handler om, hvordan man ser på livet. Vi kredser om det at turde stå ved sine følelser og sig selv.” Ligesom kommende konfirmander går til konfirmationsforberedelse, skal de unge, der vælger selvfirmation, deltage i 25 moduler med temaer som mental balance, døden, sex, ensomhed og »konstruktiv egoisme«. Efter otte måneder skal de bekræfte deres tro. Dog ikke Gud, men sig selv.

Overgangen fra barn til ung er præget af spørgsmål, søgen og behovet for at finde sin plads i verden. Uanset om den markeres i kirken, i et festlokale eller i en humanistisk ramme, er det fælles for alle former, at de giver unge mulighed for at standse op og tage ejerskab over, hvem de er, og hvem de er ved at blive.

Kilde: Berlingske