Livsstilsekspert Anne Glad Wagner har lavet et forord til pej gruppens nye bog Fra vugge til krukke – Livsfaser og forbrug.

”Da jeg første gang blev præsenteret for pej gruppens livsfasemodel i 2007, var den en gave i mit arbejdsliv i reklamebranchen. I stedet for at kampagnens målgruppe blev defineret som eksempelvis ’kvinder 25-35 år’, blev det mere oplagt at have samtaler om, hvad det vil sige at være i livsfasen ’Familie med små børn’”, lyder det fra Anne Glad Wagner, der samtidig påpeger, at en livsfase kan forekomme på forskellige tidspunkter i livet.

”Når man lægger alderen til side og fokuserer på livsfasen, kan man lettere nå frem til de indsigter, som gør kommunikationen mere vedkommende og rammende – og i bedste fald kan det føre til produktudvikling og merværdi for både forbrugere og producenter”, lyder det fra eksperten.

Når hun taler til segtmentet af ældre borgere, som måske ser sig selv som ”evigt unge”, ser hun en fordel ved at tage udgangspunkt i livsfaser som ”Selvrealisering eller ”Ny senior”.

”Så lyder fremtiden pludselig langt mere tillokkende end pensionistprædikatet”, påpeger hun.

Dette hænger også sammen med, at tilværelsen som sernior har ændret sig gennem tiden, lyder det fra Anne Glad Wagner.

”Faktisk står vi lige nu i en, for mig at se, unik situation, hvor de nye seniorer og de unge millennials grundlæggende har de samme værdier og ideologier.”

Herunder kan både ældre og yngre have en livsstil præget af identitetsdannelse og antimaterialisme. Livsstilseksperten ser også, at kernefamilien ikke har samme normposition som tidligere, da flere lever som singler.

Læs om de 17 livsfaser i Fra vugge til krukke – Livsfaser og forbrug, som kan købes her.