Konfirmationen ses som et symbol på den unges stigende selvstændighed. Men det er også en af de helt store forbrugsfester, hvor forældrene betaler, i de senere år bruges stigende beløb på markeringen. Den gennemsnitlige fejring af, at den unge træder ind i de voksnes rækker, er på over 30.000 kroner, ifølge målinger som Nordea har fået gennemført af TNS Gallup.

“Anslår vi, at der holdes mindst 57.000 konfirmationer, nonfirmationer og lignende til 30.375 kroner, så fejrer danske forældre deres teenagere for over 1,7 milliarder kroner. Det er en sjat,” siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom ved Nordea om tallene i undersøgelsen.

Festerne er lige så forskellige som konfirmanderne. Nogle bliver hentet i sportsvogn, limousine, måske i helikopter eller skal køre stille og roligt af sted på en ladcykel. Og festens lokation kan være alt fra et telt i haven til smukt pyntede lokaler med tilhørende restauration og måske livemusik. Da fire ud af ti fester har et maksimumsbudget på 15.000 kroner, viser målingen desuden en polarisering, hvor en lille gruppe i toppen bruger betydeligt flere penge end andre. Det samme ses med tøjbudgettet og prisen på forældrenes gave til hovedpersonen.

Konfirmanderne i dag er i højere grad medbestemmende end før i tiden. De er vant til at blive inddraget i beslutningsprocesser, hvilket også gælder for konfirmationen/nonfirmationen. Festen foregår mere på den unges præmisser, og menuen afspejler ofte yndlingsretter – eventuelt kombineret med inspiration fra eksempelvis madprogrammer, blogs og sociale medier.

Sociolog og professor, Dominique Bouchet, fortæller i samme artikel, hvordan konfirmationsfesten i dag illustrerer et nyt ritual:

“Man bruger begivenheden til at vise, at man går op i sit barn. Ikke til at vise, at man gør som samfundet eller gruppen. Forældre holder konfirmationer for at vise den unge at ’du er højt værdsat, vi kan lide dig, vi gør, som du synes.’ Så konfirmanden har fået mere plads,” forklarer han.

Gaver i forbindelse med konfirmation eller nonfirmation er ikke baseret på umiddelbare behov og teenagelivet. De er ofte mere voksne ting, som den unge kan have i mange år eller noget, som konfirmanden/nonfirmanden først får glæde af i løbet af voksenlivet. Familien har måske også en tradition for at videregive arvestykker, som et smykke eller et ur. Oplevelser til den unge er også populært som gave. Herudover modtager de unge mange kontanter.

Ifølge Nordea får festens midtpunkt i gennemsnit gaver til en værdi af 15.000- 20.000 kroner.

Læs mere om livsfaserne som hhv. teenager og familie med teens i Fra vugge til krukke – Livsfaser og forbrug. Bogen kan købes her.