En kvartvejskrise kan opstå omkring livets etableringsfase, det vil sige den periode, hvor man bl.a. begynder at slå sig ned med en partner. Krisen kaldes også 30-års krise. Forberedelsesperioden til voksenlivet er slut, og man har f.eks. fået en uddannelse. Nu er det tid til at gøre status på ungommens forventninger om egen succes, partnerens kvaliteter, familiens idyl og økonomisk uafhængighed, der måske har været overdrevne og urealistiske. Dermed kan der være behov for at revidere sine drømme.

For kvinden kan krisen være særlig hård, da det biologiske ur og de samfundsmæssige normer begynder at påvirke hende. For kvinder med en lang uddannelse og en lovende karriere giver spørgsmålet om børn grundlag for en vurdering af egne livsmål, værdier og holdninger, herunder til familieliv. Den indre splittelse mellem en fortsat selvstændig udvikling og en moderrolle kan resultere i pessimisme og handlingslammelse. Hvis kvinden til gengæld har fået børn meget tidligt, er hun måske bagud i forhold til sine andre livsmål. De fleste finder dog hurtigt ud af, at der er et spændende og indholdsrigt liv efter de 30 år. Graden af personlig sikkerhed og selvforståelse er stor, og den økonomiske situation, og dermed udfoldelsesmulighederne, er ofte bedre, selvom livet med små børn og store, faste udgifter er hårdt.

I det hele taget kan 30-års krisen, både hos mænd og kvinder, bearbejdes, så man får et mere realistisk syn på sig selv og med fornyet indsigt og energi kan tage fat på livets udfordringer. Læs mere om den overliggende livsfase i Fra vugge til krukke – Livsfaser og Forbrug, der kan købes her.

Tre kendetegn for kvartvejskrisen

  1. Man føler sig utilstrækkelig, selvom man gør alt det rigtige: Et tegn på, at man kan være i en kvartvejskrise, er, at man gør alle de ting, man føler, der forventes af en og prøver at leve op til de normer, man ofte ser i samfundet, som for eksempel karriere, kæreste og højt kondital. Alligevel føler man sig utilstrækkelig og i tvivl, om man egentlig gør det rigtige.
  2. Man har et indre, man ikke deler med andre: Man føler, man har en inderside, som man ikke kan dele med andre. Man kan sagtens have en masse venner, men hvis man opretholder en facade, hvor ingen kommer ind til ens inderste, kan det føre til en følelse af ensomhed.
  3. Der er langt mellem virkelighed og drøm: Man føler, at der er langt imellem, hvilket liv man lever, og hvordan man ønsker, ens liv skal se ud.

Kilde: Samvirke