Alder som segmenteringsvariabel er en af de mest simple og mest gængse, men den er ikke specielt retningsvisende for forbrug gennem livet. Her kastes et blik på muligheder og begrænsninger i brugen af alder, herunder elementer, der indgår i definitionen på forskellige livsfaser.

Når der skal kigges på befolkningsudvikling m.v., er alder en god faktor. Virksomheder, der arbejder med produktudvikling og kommunikation, bør notere konsekvenserne af de demografiske  ændringer, idet den stigende gruppe af ældre har en meget stor købekraft, både fordi de er mange i antal, og fordi de har mange penge, og så efterspørger de nogle andre produkter end tidligere tiders ældre. Men der er så store variationer inden for aldersgrupperne, at alder ikke kan bruges alene. Analyser viser, at brugen af en enkelt segmenteringsfaktor, såsom alder, kun kan beskrive fem pct. af forbrugernes adfærd. F.eks. når det gælder aldersgruppen 25-30 år, rummer den eksempelvis både mødre på barsel, enlige karrieremænd og dem, der lige har afsluttet uddannelse.

Alder udgøres både af biologiske, psykologiske og sociale aspekter. Når der refereres til fødselsåret, kalder man det kronologisk alder.

Biologisk alder refererer til, hvor fremskreden den biologiske vækst er på et givent tidspunkt, for eksempel kønsmodningen, og termen omfatter også biologisk aldring.

Psykologisk eller mental alder refererer til den mentale udvikling, som er evnen til at tænke og den personlige udvikling.

Social alder refererer til ændringerne i de sociale relationer, der er med til at definere den enkeltes sociale status inden for forskellige sociale rammer, som for eksempel familien og arbejdspladsen.

Det er også vigtigt at forstå sammenhængen mellem disse aldersbegreber. F.eks. har den biologiske alder stor indflydelse på den psykologiske, eller opfattede, alder, idet for eksempel sygdom vil påvirke den enkeltes selvopfattelse. Og denne selvopfattelse kan endda føre til, at de sociale relationer påvirkes, og dermed har den biologiske alder også indflydelse på den sociale alder.

Relevansen af de forskellige aldre afhænger af, hvad man er interesseret i. Den kronologiske alder er relevant, når det handler om små børns udvikling, mens biologisk alder har relevans i forbindelse med pubertet, overgangsalder og alderdom. Mental og social alder er relevant i beskrivelsen af livet for de midaldrende samt seniorer. Stigende alder gør, at man bliver mere og mere forskellig.

Da alder også er et kulturelt fænomen og er defineret ud fra den måde, alder opfattes på i et givent samfund, er det ofte ikke muligt at sammenligne aldersbaserede segmenter på tværs af lande.

En sag om utilfredshed med egen kronologiske alder ramte medierne for nogle år siden. Hollandske Emile Ratelband havde følt sig diskrimineret grundet sin alder, herunder på dating-appen Tinder.  Derfor ville han have lov at ændre sin alder fra 69 til 49 år. Hans fysiske alder var lægeligt vurderet til 49 år, og han mente også at have en tilsvarende mental alder. Men retten afviste forespørgslen, og fremhævede, at mange rettigheder i loven er baseret på en persons alder, og at ændre det efter eget ønske kan forårsage uønskede juridiske og samfundsmæssige konsekvenser.