Danskerne er i gennemsnit 71 år, når deres samlede formue topper, viser tal fra Danmarks Statistik og tænketanken Cepos, som er gengivet i en artikel i Jyllands-Posten d. 10/8 2020.
På 71-års dagen har gennemsnitsdanskeren 2,7 mio. kr. i samlet formue. Det er dog langt fra alle ældre, der har så mange penge at gøre godt med. Tallene viser samtidig, at de 10 pct. rigeste danskere sidder på knap halvdelen af formuen.
Aldersfordelingen er ifølge cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, en smule overraskende, da det alt andet lige er i de tidlige pensionistår, at mulighederne for at rejse og på anden måde forbruge penge er størst.
Han hæfter sig dog ved, at det er formuen ved siden af pensionsopsparingen, som vokser også efter folkepensionsalderen. Det er med andre ord friværdien i boligen, bilen og aktierne og obligationerne, som de ældre holder fast i. Selve det, at formuen ved siden af pensionsopsparingen fortsætter med at stige kan forklares med stigende boligpriser og aktiekurser.
Du kan læse og lære meget mere om livets 17 forbrugsfaser i pej gruppens bog ‘Fra vugge til krukke – livsfaser og forbrug’. Bogen er skrevet af pej gruppens ejer og direktør, Louise Byg Kongsholm, og indeholder også flere eksterne bidrag. Køb bogen her