Babyboomerne vender rykken til udtrykket ‘ældre’, og arbejder længere end tidligere generationer – dermed genopfinder de også den klassiske pension på deres egne vilkår.

Babyboomers blev født mellem 1946 og 1964, og de nærmer sig eller har nået den traditionelle pensionsalder. Alligevel er det for mange ikke et naturligt valg at parkere karrieren og nyde en velfortjent pension. Nogle vælger at udsætte pensionen grundet en passion for arbejdet, mens andre er tvunget til det.

Selv om senionerne ofte omtales som rige eller som det grå guld, og selvom mange analyser viser, at formuen topper i starten af 70’erne, er der stadig mange, der lever med få midler. Mange seniorer har undladt at spare nok op i deres arbejdsliv og er nødt til at arbejde i flere år efter normal pensionsalder. Eksempelvis forventer en ud af tre amerikanske seniorer ikke at gå på pension før de bliver 70 år, hvis de overhovedet går på pension (kilde: Insured Retirement Institute).

Næsten en ud af 10 babyboomere i Storbritannien er “arbejdsaktive pensionister”. Dee fortsætter med at arbejde i en vis kapacitet – enten gennem en etableret virksomhed, vender tilbage til deres job på konsulentbasis eller tjener penge på en hobby (kilde: Brewin Dolphin).

For størstedelen af disse arbejdsaktive pensionister (56 procent) er penge den største motivator. Selv om de er en generation, der er rigere end tidligere generationer, så forventes de også at leve længere (kilder: Brewin Dolphin, Financial Conduct Authority), og de skal dermed spare mere op eller tjene mere undervejs i pensionslivet. Ud over at være drevet af penge svarer 53 procent af de adspurgte også, at de ville fortsætte med at arbejde for at holde deres sind aktivt, mens 50 procent erbekymrede for at komme til at kede sig (kilde: Brewin Dolphin). Det er generelt en holdning i denne generation, at arbejde handler om mere end bare økonomisk sikkerhed; det er en mulighed for at fortsætte med at føle sig vidende, selvsikker og værdsat i samfundet (kilde: Harris Poll).

Du kan læse og lære meget mere om livets 17 forbrugsfaser i pej gruppens bog ‘Fra vugge til krukke – livsfaser og forbrug’. Bogen er skrevet af pej gruppens ejer og direktør, Louise Byg Kongsholm, og indeholder også flere eksterne bidrag. Køb bogen her