I takt med samfundsudviklingen og ændrede livsstilsvaner har den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende i Danmark støt og roligt bevæget sig opad. Ifølge en ny analyse fra Danmarks Statistik var den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende danske kvinder i 2022 nået op på 29,9 år, en lille stigning i forhold til tidligere år. Dette fænomen viser sig at have geografiske variationer, hvor gennemsnitsalderen er højere i hovedstaden og lavere i landkommunerne.

I Dragør Kommune toppede gennemsnitsalderen for førstegangsfødende med 31,8 år, efterfulgt af Frederiksberg Kommune og Gentofte Kommune, begge med 31,7 år. Derimod lå de laveste gennemsnitsaldre i Lolland Kommune (27,0 år), Læsø Kommune (27,1 år) og Odsherred Kommune (27,7 år).

Dette skift i aldersmønstre for førstegangsfødende afspejler samfundsudviklingen, der har ændret vores adgang til præventionsmetoder, abortrettigheder og udvidet uddannelses- og karrieremuligheder for kvinder. I en ny artikel fra TV2 forklarer professor Søren Ziebe, afdelingschef på Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet, at samfundsudviklingen er en afgørende faktor i stigningen af gennemsnitsalderen for førstegangsfødende. Dog er det også en udvikling, der kan medføre betydelige konsekvenser, eftersom biologi ikke følger med samfundsudviklingen.

Faktisk har gennemsnitsalderen for førstegangsfødende danske kvinder steget med næsten syv år siden 1960, hvor den var 23,1 år. Denne ændring i mønstret for førstegangsfødende er ikke overraskende for Søren Ziebe. Han advarer dog om, at dette kan have alvorlige konsekvenser, især med hensyn til fertilitet. Han kalder infertilitet for en af de største folkesygdomme i Danmark og mener, at problemet kun vil vokse yderligere med den stigende alder for førstegangsfødende, hvis ikke folk bliver mere oplyste omkring infertilitet.

Men oplysning er kun en del af løsningen. Samfundet skal inddrages i diskussionen om, hvordan kultur og normer påvirker vores syn på graviditet og karriere. For mange kvinder oplever det som et dilemma at blive gravide tidligt i deres karriere.

Kort sagt kan udviklingen i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende virke som en naturlig konsekvens af samfundsændringer, alligevel er det vigtigt at anerkende de potentielle udfordringer, det kan medføre, og arbejde hen imod en mere oplyst og inkluderende tilgang til fertilitet og graviditet i Danmark.

Den nye analyse fra Danmarks Statistik kan ses her

Kilde: TV2