Den Nationale Sundhedsprofil 2025 er den mest omfattende kortlægning af danskernes sundhed i årtier, og ét tal springer i øjnene frem for alle andre: 52 procent af kvinder i alderen 16 til 24 år har et højt stressniveau. Blandt mænd i samme aldersgruppe gælder det 31,6 procent. Det er en forskel på over 20 procentpoint, og den er ikke ny. Den er voksende.
Stress er ikke længere et undtagelsesfænomen i kvinders liv. Det er blevet en baggrundslyd. Og det gælder ikke kun de unge. Ny rapport fra DA, baseret på svar fra 6.000 danske lønmodtagere, viser, at 15,1 procent af kvindelige ansatte har oplevet arbejdsrelateret stress inden for de seneste to uger, mod 10,5 procent af mænd. På tværs af brancher, uddannelsesniveauer og aldersgrupper er kvinder mere stressede end mænd.
Sundhedsprofilen viser også, at vi lever længere, men ikke får flere sunde leveår. Psykiske lidelser har overhalet fysiske sygdomme som den vigtigste årsag til sygefravær, og det er primært kvinder og unge, der trækker de skæve tal. Psykiatrifonden har i kølvandet på rapporten efterlyst flere psykiatriplaner og bedre forebyggelse.
Det, der mangler i debatten, er spørgsmålet om normalisering. Når mere end halvdelen af unge kvinder befinder sig på et højt stressniveau, er det ikke et individuelt problem. Det er en strukturel tilstand, som vi risikerer at behandle som et vilkår fremfor et valg.
Kilde: DA