Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slog i 2024 fast med en grundig analyse: Kvinder oplever oftere arbejdsrelateret stress end mænd, og det skyldes ikke deres børn. Stressniveauet hos kvinder er højere på tværs af alle grupper, uanset om de har børn eller ej, uanset branche og uddannelsesniveau. Det er jobbet, der bærer forklaringen.
Det gør paradokset mere, ikke mindre interessant. For mens analysen viser, at børn ikke forklarer stressforskellen, så viser de samlede data, at det alligevel er børnene, der betales for uligheden. Fem år efter første barns fødsel arbejder næsten hver tredje kvinde på deltid. Kun 11 procent af mænd gør det samme. Kvinder tager størstedelen af barselsorloven, er hyppigere hjemme med syge børn og bærer den uformelle mentale last af familielogistikken.
Resultatet er, at kvinder møder samme eller højere krav på jobbet med færre timer og mere afbrudt arbejdsrytme. Det skaber en strukturel stressfaktor, som hverken er børnenes skyld eller kvindens valg i isoleret forstand, men et produkt af, at vi ikke har lavet de samfundsstrukturer, der deler byrden ligeligt.
Analysen fra AE Rådet er vigtig, fordi den skubber ansvaret, hvor det hører hjemme: ud af den individuelle familie og ind i arbejdsmarkedets og velfærdsstatens indretning. Spørgsmålet er, om nogen lytter.
Kilde: AE