Når et lille barn kommer til verden, er en tur foran døbefonten ikke ligeså populært som tidligere. Flere melder sig ud af Folkekirken og døber samtidig ikke deres børn, mens flere vælger at holde en mere uformel navngivningsfest.
På landsplan blev 80,6 pct. døbt i 1990, mens tallet var nede på 59,5 pct. i 2017.
“Der er flere forældre, der, også selvom de selv er kirkeligt viet, ikke lader deres børn døbe, fordi de mener, at børnene selv skal have lov at tage stilling til det, når de bliver ældre,” forklarer Karen L. Klint i sin tidligere rolle som socialdemokraternes kirkeordfører i artiklen ’Mange dropper at døbe de små’ fra Berlingske.
Noget andet, der spiller ind, er forældrenes mulighed i dag for at navngive barnet elektronisk kort efter fødslen. Derfor behøver man ikke tage på kirkekontoret for at navngive, og flere mener, at det er med til at gøre afstanden mellem folk og kirke større. Ser man på statistikkerne over det faldende antal medlemmer af den danske folkekirke, må man formode, at der i højere grad er tale om en bevidst handling om at fravælge den kirkelige ceremoni.
Uanset hvilken form for festlig markering forældrene vælger, så kan det være en dyr post i et i forvejen presset budget. Prisen på en gennemsnitlig barnedåb ligger ifølge minfinans.dk på mellem 3.000 og 7.000 kroner.
Læs mere om familier med små børn i Fra vugge til krukke – Livsfaser og forbrug, som kan købes her.