Pårørende til nærtstående med aldersrelateret svækkelse og demens udgør den største gruppe af omsorgsgivere i Danmark. Over halvdelen af dem hjælper en person over 65 år. Det handler ikke kun om praktiske gøremål, men også om støtte, motivation, personlig pleje og løbende kontakt med både sundhedsvæsen og myndigheder.
Især de pårørende, der bor sammen med den syge (ofte ægtefæller) bærer en tung byrde. Mange af dem har ingen faste pauser i løbet af dagen. Derfor må de selv finde balancen mellem omsorgsrollen og deres egne behov. Pårørenderollen bliver let altopslugende, og det sætter spor.
Undersøgelser viser, at 15 % af alle pårørende oplever forværret fysisk helbred, mens 37 % af de erhvervsaktive bruger fridage eller ferie for at hjælpe deres nærtstående. Flere rapporterer, at de har svært ved at koncentrere sig på arbejdet og føler, at privatlivet er under pres.
For mange er det desuden en kamp at få den hjælp, deres nærtstående faktisk har ret til. Over halvdelen af de pårørende til personer med demens eller alderssvækkelse oplever, at det kræver en stor indsats blot at få overblik over rettigheder, ydelser og støtteordninger.
Det er værd at spørge: Hvor længe kan vi forvente, at pårørende løfter den opgave, uden bedre støtte, koordinering og politisk opmærksomhed?
Fakta er, at vi alle kommer tættere på rollen som omsorgsgivere. Og når flere lever længere og har behov for støtte, bliver det ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal hjælpe – men hvordan vi som samfund sørger for, at pårørende ikke bukker under i forsøget.
Kilde: https://www.linkedin.com/posts/abeloneglahn_den-nye-sandwichgeneration-er-os-i-60%C3%A9rne-activity-7303336585616359424-ilAl/?utm_source=share&utm_medium=member_ios&rcm=ACoAAAAUUA4BlRR7HIqfHyanLTQdETyGHLNsflA