Flere analyser har allerede kastet lys over, om det er alder eller livsfase, der bedst forklarer vores forbrugsmønstre. Konklusionen er entydig – livsfaser giver en mere nuanceret forståelse, idet de afslører information, som alder alene ikke kan fange. Dette afspejles tydeligt i varierende forbrugsmønstre gennem de 17 livsfaser, der tegner et detaljeret billede af vores forbrugsvaner.

Forbrugsmønstre er naturligt knyttet til livsfaser. Biler købes ved karrierens start og udskiftes, når familiens størrelse kræver det. Boligkøb og møbelanskaffelser følger lignende logik, idet behovet ændres med livsfaserne. At have små børn påvirker forbruget af bleer og husholdningsartikler, mens teenagere ændrer behovet for mad, varmt vand og elektronik.

Nye tal fra Index DK/Gallup fra 2022 og 2023 pointerer, at husstandens største rådighedsbeløb opstår i livsfasen: Familie med teens. På dette tidspunkt er man ofte godt etableret på arbejdsmarkedet, og har gennem årene opnået anciennitet. Her har husstanden i gennemsnit et månedligt rådighedsbeløb på 15.508 kr. Derefter observeres et jævnt fald i det månedlige rådighedsbeløb, frem til livsfasen: Rutinesenior. Det månedlige rådighedsbeløb er dog klart mindst, når man befinder sig i identitetsfasen, også beskrevet som den spæde start af voksenlivet. Her er det gennemsnitlige rådighedsbeløb på 8.285 kr. pr. måned.

Udviklingen i husstandes rådighedsbeløb gennem livet har selvsagt betydning for forbruget. Det er f.eks. iøjnefaldende, at ferieforbruget stiger markant efter etableringsfasen, og først efter livsfasen: Familie med teens, begynder ferieforbruget at falde. Dette markerer tydeligt, at familier i højere grad prioriterer ferier i budgettet, når børn er en del af ligningen. Den samme udvikling ses i forsikrings- og dagligvareforbruget, hvor der også generelt ses en tendens til, at husstandene bruger flere penge på forsikring og dagligvareindkøb, så længe der er børn på matriklen.

Helt omvendt falder møbelforbruget, så snart alle børnene er kommet til verden. Her bruger den gennemsnitlige husstand nemlig flest penge på møbler mellem Etablerings- og Familie med børn-fasen. Ser man nærmere på de specifikke møbelforbrug, er det tydeligt, at mellem disse faser, bruges der flest penge på spisestuen, som også skal udvides i takt med børnenes ankomst. Generelt sætter børnenes ankomst spor i forbruget i disse to livsfaser, for der bruges også flere penge på alrum og børneværelse end på soveværelset. Omvendt ses det laveste møbelforbrug hos rutinesenioren, der er fuldkommen etableret.

Hvad angår det årlige tøjforbrug, bruger husstande i livsfasen: Familie med skolebørn klart flest penge på tøj til dem selv og til deres børn. Her er tøjforbruget i gennemsnit lidt over 7000 kr. hos forældrene selv, mens de bruger godt 6000 kr. på tøj til deres børn om året. Herefter falder begges forbrug, hvor især tøjforbruget til børnene falder markant, i takt med at de bliver teenagere.

Kort sagt, at forstå forbrug kræver at se ud over alder og dykke ned i de forskellige livsfaser. Vores økonomiske adfærd varierer markant i forskellige stadier af livet, fra Identitet til Rutinesenior. Disse indsigter er afgørende for at forstå vores komplekse forbrugsmønstre.

Kilde: “Fra vugge til krukke” af Louise Byg Kongsholm