Flertallet af afdøde bliver i dag kremeret, og det giver tomme arealer på landets kirkegårde. Men de bør alligevel bevares, mener blandt andre museumsinspektør Ulla Kjær fra Nationalmuseet.
Kistebegravelsen tiltaler færre, end den tidligere gjorde. 85,5 pct. af afdøde i 2019 blev kremeret, ifølge tal fra Danske Krematoriers Landsforening.
Samtidig er der færre, der forlænger gravstedet udover de obligatoriske 10 år for urnegrave og mellem 20 og 30 for kistegrave. Og flere bisættes i fællesgrave eller vælger askespredning. Dette kan betyde lukninger af en række af landets 2.100 kirkegårde, skriver Jyllands-Posten.
Museumsinspektør Ulla Kjær mener, at kirkegårdene fortjener flere bevillinger og mere opmærksomhed.
“De er en væsentlig del af vores kulturarv og dermed vores fælles historie”, siger hun til avisen. En række eksempler findes allerede på, at kirkegårdene forsøger at imødekomme udviklingen.
Assistens Kirkegård i København er indrettet som en kirkegårdspark, og Ny Kirkegård i Ribe har haft en markant udvikling i de senere år, der inkluderer hemmelige stier, bistader og fortællegynger, hvor besøgende kan mindes de afdøde.
Danmark havde 53.958 dødsfald i 2019.
Læs mere om danske begravelser og bisættelser i Fra vugge til krukke, Livsfaser og Forbrug, s. 534