“Jeg har lige fundet ud af min aldersgruppe. Jeg er en Seenager (senior teenager).
Jeg har alt hvad jeg ønskede mig som teenager, bare 55 – 60 år senere. Jeg skal ikke gå i skole eller på arbejde. Jeg får lommepenge hver måned. Om aftenen kan jeg blive ude, så længe jeg vil. Jeg har kørekort og min egen bil.
Jeg har ID-kort, der kan få mig ind på alle værtshuse, og de piger jeg omgåes er ikke bange for at blive gravide. Generelt er min aldersgruppe ikke bange for noget som helst, – de er jo blevet velsignet med et allerede langt liv, så hvorfor være bange. Og jeg er ovre bumse-alderen.
Jo, livet er godt.
Du vil også føle dig meget mere intelligent efter at have læst dette.
Ældre menneskers hjerner er langsommere, fordi de rummer og husker meget mere. Alderen gør dig ikke mere sløv, mentalt – det tager bare lidt længere at huske fakta, fordi du har så mange informationer i hjernen. Videnskaben mener også, at al denne viden kan bevirke nedsat hørelse, da trykket på det indre øre kan være temmelig stort.
Ligeledes kan ældre mennesker ofte gå ind i et andet rum for at hente noget, og når de så står derinde står de ofte og spekulerer på, hvad det egentlig var de gik derind for at hente. Det er IKKE et hukommelsesproblem, men derimod naturens måde at få ældre mennesker til røre sig mere, på.
ERGO:
Jeg har adskillige venner jeg burde sende dette til, men lige nu kan jeg ikke huske hvem, – så vær rar og videresend dette til dine venner – de kan også være mine venner.”