Rockwool Fonden har netop publiceret en ny rapport om unges trivsel, og det mest markante fund er hverken overraskende eller uvæsentligt: Den stærkeste sammenhæng med generel trivsel i det unge liv finder man ikke i skolen, ikke på sociale medier og ikke i konkurrencesamfundets præstationskrav. Den finder man i hjemmet.
Rapporten undersøger fem livsområder for unge: familie, venner, fritid, fritidsjob og skole. De tre parametre, der måles på tværs af disse områder, er autonomi, tilknytning og kompetence, hentet fra selvbestemmelsesteorien. Og når man ser på, hvor følelsen af at være selvstændig, kompetent og respekteret slår stærkest igennem på den samlede trivsel, peger pilen konsekvent mod hjemmet.
Det er et fund, der forskyder fokus. I årevis har debatten om unges mistrivsel kredset om skærmtid, sociale medier, karakterræs og skolepres. Det er ikke irrelevante faktorer, men de er ifølge rapporten underordnede i forhold til det, der foregår inden for hjemmets fire vægge. Forsker Signe Hald Andersen, der står bag rapporten, advarer i den forbindelse over for DR om en for ensidig fokus på digitale platforme og konkurrencekultur.
Betydningen af rapporten rækker ud over ungdomslivet. Morten Ballisager, rådgiver og ekspert i karriere og rekruttering, peger i forlængelse af tallene på, at ung mistrivsel er forbundet med øget risiko for ringere tilknytning til arbejdsmarkedet i voksenlivet. Trivsel er med andre ord ikke en tilstand, der nulstilles, når man fylder 18. Den bæres videre.
Det rejser et ubehageligt spørgsmål til den offentlige samtale: Hvis hjemmet er den vigtigste arena for unges trivsel, og vi ved, at utryghed, konflikter og mangel på anerkendelse i hjemmet har langsigtede konsekvenser, hvad gør vi så med det? Svaret kan næppe alene hentes i en algoritme-regulering eller en skolestrukturreform.
Kilde: Rockwool Fonden