Af Simone Misser-Pedersen fra Mindshare skriver om livsfaser, forbrug og medievaner på Mindshares blog – og da de bestemt er læseværdige deler vi dem her på sitet.
En af de mange blogs handler om det unge menneske og identitetskrisen, som ofte rammer i 20’erne og 30’erne.
“39% af alle mænd og 49% af alle kvinder føler, at de er i en identitetskrise i deres 20’ere.”
Kilde: International Journal of Behavioural Development
I bloggen stilles der skarpt på livsfaserne ”Identitet” og ”Etablering”. Forbrugerne i disse to livsfaser befinder sig oftest i 20’erne og hermed i et limbo mellem at være ung og voksen; uddannelsen afsluttes, karrieren starter op, livspartneren skal findes, hvis vedkommende ikke allerede er fundet, og hverdagen er blevet et stort sammensurium af konstante valg og fravalg i søgen efter at skabe sig selv som voksent menneske; og det giver anledning til krise.
Hvem er din målgruppe egentlig? Vores forbrugsmønster påvirkes konstant af de biologiske, sociale og kulturelle milepæle vi gennemgår i livet. I Mindshare anskuer vi forbrugerne ud fra 9 grundlæggende Milestones-livsfaser, der strækker sig lige fra de vilde teenageår til de rolige pensionstider, og som udgør grundstrukturen i vores DNA som forbrugere. Følg med i temaet her på bloggen og bliv gennem en række blogindlæg klogere på, hvordan de moderne forbrugere ser ud, og hvilke håb, drømme, trends og tendenser der hersker i livets forskellige faser.