I Ældresagens Fremtidsstudie 2021, udgivet i foråret 2023, viser resultaterne, at 27 procent af de adspurgte føler, at de i høj grad kan følge med i den teknologiske udvikling, mens 6 procent slet ikke kan følge med.
Den yngste gruppe, 50-54-årige, har lettest ved at følge med (38 procent), og de 85-89-årige har sværest ved det (7 procent).
Der er sket en stigning fra 2015 til 2021 i antallet, der i nogen grad kan følge med i teknologien, og en faldende andel, der slet ikke kan følge med siden 2010.
Dog er bekymringen over ikke at kunne følge med i den teknologiske udvikling steget fra 32 procent i 2010 til 51 procent i 2021. De ældste aldersgrupper bekymrer sig mindst om ikke at kunne følge med.